Responsive image
  • Om uddannelsen

    Har du en yogalærer i dig.
    At være yogalærer er den mest vidunderlige beskæftigelse et menneske kan have. Den bedste yogalærer uddannelse giver dig et grundigt fundament, hvorfra du kan vokse til at blive den dygtigste lærer du kan være, og hvor dine inderste potentialer træder helt frem i lyset og bliver set. Sådan er det hos os. Yoga Skolens Læreruddannelse forbereder dig til at blive en succesfuld yogalærer, der kan mestre de fundamentale principper og videregive yogaens inderste væsen. Hvordan kan vi vide at også du kan blive mester? Det kan vi, fordi vi nu har flere end 85 succesfulde lærere i gang. Vores uddannelse giver dig praktiske metoder og teknikker der virker øjeblikkeligt. Vores uddannelse giver dig et sprog, der kan føre elever ind til deres inderste væsen på 1½ m2 yogamåtte.

    Om uddannelsen
    En moderne uddannelse der, med respekten for de gamle, gennem generationer overførte teknikker, tilføres nutidens sprog og pædagogik, således at undervisningen møder det enkelte menneskes behov. 
    En holistisk uddannelse, der samler alt det du har lært og tilføjer yoga, som er kittet, der får alting til at hænge sammen. Du vil styrke dine kompetencer inden for alle livets emner og du vil synliggøre dine egne ressourcer og indre unikke potentialer samt åbne til en dybere kontakt med livets større sammenhænge og dermed den kraft og visdom, der kan vokse midt i dagligdagens også ganske almindelige gøremål, således at misforståelser undgås i større grad. 
    En hjertelig uddannelse, der henvender sig til dig, fordi du er kommet til et sted i dit liv hvor du er mere interesseret i at slippe noget frem for at samle mere til dig, og fordi du ser det som et privilegium at give andre mennesker redskaber til at hjælpe sig selv. 
    En sund uddannelse, der renser dig i kroppen, tanken, hjertet og i din handling. En uddannelse, der opfordrer dig til at slippe det usunde og bevæge dig mod det sunde i alle aspekter i livet. 
    En universel uddannelse, hvor du kan være med den alder, nationalitet og religiøse tro du har og samtidig kunne undervise hvilken som helst alder, nationalitet og religion, hvor som helst på planeten. 
    En værdig uddannelse, hvor du vil blive afholdt og respekteret for din undervisning og hvor du vil kunne møde dejlige mennesker fra alle områder i samfundet. 
    En kropslig uddannelse, der vil give dig en større forståelse af din krop som et lille univers af samlevende organer og kirtler og kredsløb, i et felt af energi. 
    En indsigtsfuld uddannelse, der vil give dig en grundlæggende viden om dig selv samt indsigt i yogaens forskellige indfaldsvinkler og disses udførelse i undervisningssammenhænge.


    Uddannelsen igangsættes hvert år i starten af september. 
    Optagelse på uddannelsen sker efter samtale med og godkendelse af skolens leder. 
    Forud for uddannelsen anbefales det at du deltager på nogle af skolens yogahold, for at vurdere dine motiver og dit engagement med henblik på en intensiv uddannelse. 
    Fra uddannelsens start handler det om at skaffe dig erfaringer med teknikker og metoder og personlig udvikling. Studiet er intensivt og kræver stort engagement. 
    Der lægges vægt på, at du fordyber dig i din personlige udvikling samt tidligt selv prøver dine evner af i den praktiske undervisnings-situation, ved at undervise små grupper af venner, arbejdskolleger eller andre grupper, når chancen byder sig. 
    Der gives få gange opgaver til besvarelse, både mundtligt og skriftligt.  Du vil slutteligt blive eksamineret, og endeligt få udleveret et diplom som uddannet yogalærer i Hatha, YogaINmotion, Mindfulness og Restorativ Yoga - for Begyndere og Fortsættere. 
    Der er ingen fast garanti for, at uddannelsen er fuldendt efter deltagelse i uddannelsen. Skolen udsteder et diplom til dig som yogalærer ud fra en vurdering af, om du besidder tilstrækkelig indsigt og praktisk formåen til at påtage dig et selvstændigt undervisningsansvar. 
    Ifald du afbryder uddannelsen forud for denne vurdering samt diplom, anses du for ukvalificeret til undervisning.

    Dine lærere

    Søren Rasmussen 

    vil være den du møder oftest. Søren er skaberen af Yoga Skolen i Helsingør. Han har uddannet sig siden 1983. Han er lærer i Hatha Yoga fra Helsingør Yoga Center, Vini/Svastha Yoga fra A.G. Mohan, og intermediate teacher training i The Dynamic Yoga Teaching Method hos Godfrey Devereux, og Yin Yoga. Uddannet Yoga Terapeut fra A.G. Mohan samt Timothy McCall. QBL-terapeut hos Mary Stewart samt 2½ års efteruddannelse i Holistisk Kropsorienteret Psykoterapi hos Peter Kofoed. 350 timers uddannelse i Anatomi, Fysiologi, Sygdomslære og Bevægelære hos Ole Købke. Samt en god del kurser hos mange forskellige yogalærere. Og det er det bedste af det bedste, som Søren trækker frem og giver videre på denne intense uddannelse. 
    Sørens medlærere, vil jævnligt overtage undervisningen på uddannelsen. De er i løbet af mange års praksis blevet yderst kompetente og stilsikre yogalærere, og de vil komme hver især med deres vinkel på uddannelsen, således at du med dem som rollemodeller, kan inspireres til at skabe din egen træning, og blive den bedste yogalærer, du kan.

     

    Lilian Busk

    er uddannet yogalærer ved Yoga Skolen i Helsingør 2007-2009 (695 lektioner samt adskillige flere lektioner siden hen) ved Søren Rasmussen. Lilian har en 300 timers   uddannelse i Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære ved læge Ole Købke. Diverse Teacher Trainings Dynamic Yoga ved Godfrey Devereux. Temauddannelse i yogafilosofi ved Simon Krohn.
    Temauddannelse i Meditation- og Åndedrætsteknikker ved Simon Krohn.
    Siden 2010 fuldtidsyogalærer. Har undervist flere tusinde timer. Siden 2010 medunderviser på Yogalæreruddannelsen i Helsingør. Derudover er Lilian vedholdende i sin egenpraksis i alle aspekter af yoga og meditation.

     

     

    Iben Nielsen

    er eksamineret yogalærer fra Dansk Yogas læreruddannelse 2006-2008.
    Uddannelsen på 2 år (850 timer) bygger oprindeligt på den klassiske Hatha Yoga tradition, men er siden tilpasset og justeret til en mere vestlig praksis med et særligt fokus på den enkelte elevs muligheder og kropslige forståelse.
    Iben har siden 2010 været fast underviser på Dansk Yogas læreruddannelse hos Yoga i Valby der også er yogaskolen hun grundlagde samme år. Al undervisning er baseret på ovenstående fundament med masser af hensyntagende undervisning, tilsat elementer af Restorative yoga og blide dynamiske flow. Erfaringen fra tusindvis af yogaklasser og trofaste elever gennem 10 år fører yogarejsen videre til individuelle forløb med 1-1 undervisning og yogaterapien i centrum.

     

    Af og til inviterer Yoga Skolen gæstelærere til Helsingør. Det er udelukkende for din og de eksisterende læreres skyld. Det kan være udenlandske som indenlandske lærere, som måske præsenterer Iyengar, Astanga, YinYang, Restorativ, Tantra eller andre stilarter indenfor Yoga. Her gælder det om at melde sig til, for at suge så megen viden til sig som muligt. Disse ekstra kurser er dog ikke obligatoriske, og de koster penge. 
    Forudsætninger for optagelse på uddannelsen:
    Du skal have et afbalanceret forhold til stimulanser som alkohol, tobak o.a.
    Hvis du medicineres p.g.a. psykiske forstyrrelser, kan du blive optaget på uddannelsen, hvis du sideløbende med kan dokumentere, at du regelmæssigt går I behandling hos en kropsorienteret psykoterapeut. 
    Hvis du går i behandling for fysiske gener, skal din behandler kunne sige god for din deltagelse på uddannelsen.

    Undervisningssted
    Undervisningens foregår i Yoga Skolens lokaler på Fabriksvej 10, 3000 Helsingør 
    Diplom
    Efter gennemførelse af de normerede timers uddannelse samt et godkendt eksamineret undervisningsforløb og en tilkendegivelse af dine evner, vil du få udstedt et diplom fra Yoga Skolen.

    Betaling
    Betalingen foregår altid forud. Et startbeløb sikrer dig deltagelse på uddannelsen. Beløbet indbetales med dit navn til Danske Bank på regnr. 3163  kontonr 4688160987. Ifald du afbryder uddannelsen, mister du det indbetalte beløb. Info om indbetaling af restbeløb vil fremgå af tilmeldingaftale. Individuel betalingsordning kan evt. arrangeres. 
    I prisen indgår deltagelse på samtlige yogahold på Yoga Skolens ugeskema samt alt materiale og bøger. 
    Derudover gives tilbud om halv pris på feriekurser o.a. med Søren, imens uddannelsen foregår. 
    Udgifter til transport, overnatning og mad på det obligatoriske internatkursus indgår ikke i de angivne priser. 

    Back-up og Feedback for livstid
    Der vil, for at støtte dig undervejs i uddannelsen, og som nyuddannet og som erfaren, tilbydes feedback og back-up til din egen proces som lærer og menneske, fra dag 1 og resten af livet.

     

  • 1 årig uddannelse

    1 årig Uddannelse til Yogalærer for begyndere og øvede -

    start  september 2020

     

    Pris 50.000 kr. (+ 5.000 kr. for 7 dages retreat)
    Prisen for uddannelsen svarer til 110 kr. pr time. 

    Teori og praksis 40 uger á 3 timer, onsdag aften130 timer 
    Deltagelse på hold 80 klasser á 1½ time           130 timer 
    7 dages kursus á 10 timer70 timer 
    5 weekender á 15 timer75 timer 
    Kontakttimer i alt:             395 timer
       
    Vinter opgave og Afsluttende opgave30 timer 
    75 timer hjemme- og fællestræning75 timer 
    samlet: 105 timer
       
    I alt 500 timer

    Indhold
    230 timer Asana, Hatha og Vinyasa, Ullola, Bandha, Spiraler, Blød kerne
    15 timers Restorativ Yoga 
    10 timers Yin Yoga 
    20 timers Bevægelære
    25 timers Psykologi
    25 timers Yoga Sutra
    30 timers Meditation- og Afspændingslære
    20 timers Pranayama
    10 timers Jnana Yoga
    10 timers Undervisningslære og Pædagogik
    10 timers Supervision samt Eksamen

     

    Indhold uddybet
    230 timer Asana, Hatha og Vinyasa, Ullola, Bandha, Spiraler, Blød kerne
    Du vil blive trænet op til at tydeliggøre din jordforbindelse og dit fundament, lære at forlænge det der kan forlænges og brede det der kan bredes, lære at praktisere med et minimum af anstrengelse og med et frit åndedræt. Du vil trænes i koordinationen mellem åndedræt og bevægelse.
    Du vil møde en guidet såvel som analytisk træning i mere end 250 Yogastillinger, hvoraf en del klassiske Hatha-stillinger, og disses interne utallige kombinationsmuligheder i Vinyasa-stil samt mindst 30 Ullola-bølger. Dertil indlærer du Måneøvelsen samt Måne Serien, 6 udgaver af Soløvelsen samt Tordenkile-serien, Krigerserien og Krokodilleserien.
    Du vil blive grundigt trænet i de 5 låse (SarvangaBandha) samt i arm- og ben-Spiraler. Du vil lære at slappe af i din indre Bløde Kerne.
    Og, du vil være den der instruerer de andre på dit hold, ofte, for at træne dig til at blive den bedste yogalærer du kan blive.

    15 timers Restorativ Yoga
    Her lærer du kunsten at kunne give dine elever 1-3 timers workshops, med ca. 10 restorative asanas. Du lærer at opstille puder og pøller og tæpper korrekt, lærer at tale elever ind i disse stillinger.

    10 timers Yin Yoga
    Her skal du også træne kunsten at bringe elever til restorative stillinger, hvor elever hviler i nogle dybtgående stræk, tættest på led i hofte og lænd, overgivet til tyngdekraften, i 3-5 minutter ad gangen.

    20 timer Bevægelære
    Du vil lære om knogler og led og muskler og disses samspil. Du vil lære om bindevævets store betydning for kroppens velvære.

    15 timer Undervisningslære og pædagogik
    Her lærer du at programlægge, planlægge din egen undervisning. Du lærer hvorledes du igangsætter et hold, hvad du siger fra starten, hvorledes du opretholder elevernes interesse for "det der foregår nu", og hvordan du tackler at gå i stå, lave fejl osv. Du bliver rettet for dårlige vaner, altså måder at sige ting på, der ikke virker for elever.

    Her vises du også, hvorledes det er af betydning, hvordan du præsenterer din undervisning. Dit toneleje, din stemmeføring, kropssprog, engagement og passion.

    30 timer Meditations- og Afspændingslære
    Du træner uafbrudt mindfulness på denne uddannelse. Denne kultur med klar opmærksomhed, tilføres 2-3 let tilgængelige men dybtgående meditationsteknikker samt 2-3 afspændingsteknikker, som vi træner sammen og som du træner hjemme.

    25 timer Psykologi
    Yogatræning er i høj grad en psykologisk træning. Det handler om at kende dig selv, forstå dig selv i dagligdagens små og store dramaer, lære at gøre dig bøjelig som et siv og fast som en klippe, og lære hvornår hvad er formålstjenstligt. For at gøre det lidt nemmere, optegnes din helhed i et "psykisk landkort", hvor du lærer om Tanker, Følelser, Sindet og egoismen, Sindets 5 niveauer, de 5 urenheder (om at reducere uvidenhed) og de 3 Gunaer.

    10 timer Jnana Yoga
    Jnana yoga er visdomslære. Selverkendelse. Denne lære tager udgangspunkt i enhed, altså at du ikke er adskilt fra verden men i din essens er Selvet. Denne træning handler om at fjerne det som står i vejen for denne erkendelse.

    15 timer Yoga Sutra
    Vi tager udgangspunkt i "De 8 lemmer" Her studerer vi først de etisk/praktiske opmærksomhedskrævende forudsætninger for at lykkes med yogatræningen (Yama og Niyama). Og så lærer vi om at kunne hvile i kroppen(Asana), om at bruge åndedrættet som middel til indre ro (Pranayama), om at kunne abstrahere fra sansernes udadvendte drift (Pratyahara), om at kunne stille skarpt og koncentrere (Dharana), om at forblive koncentreret og meditere (Dhyana) og om at kunne blive ét med dig selv(Samadhi).

    15 timer Pranayama
    Vi træner absolut frihed for åndedrættet. Når åndedrættet er frit, observerer vi de enkelte faser af åndedrættet, og ved selve observationen, forandres åndedrættet og bliver dybere. Vi lærer at indsætte korrekte beskeder/tanker, der forandrer åndedrættet – som igen forandrer sindet.

    10 timer Supervision samt Eksamen
    Du vil undervejs i uddannelsen blive venligt studeret af dine lærere, således at du kan blive ledt til korrekt positionering i dine asanas, korrekt trænet i dine egne instruktioner. Du vil få opmuntring når du sakker bagud eller blegner overfor den store udfordring du har sat dig i. Du vil få personlig supervision af og til, for at afstemme vores fælles forventninger på uddannelsen. Og slutteligt vil du få al den opbakning og støtte du har brug for op til eksamen.

    Litteratur og dvd der udleveres
    Hæfte: Lærermanual
    DVD - Måne Serien
    USB - mere end 40 Lydfiler med Yogaprogrammer, Afspændinger og Meditationer.
    Diverse artikler og skemaer
    Bog: Yoga - Asana og Vinyasa  af Søren Rasmussen
    Bog: Yoga - og kunsten at leve livet  af Søren Rasmussen 
    Bog: Væren og Gøren - en guide ind i det Rene Ingenting af Søren Rasmussen