Velkommen til Hel Yoga Skolen
Vi byder velkommen til efterårssæsonen 2010 som starter mandag d. 13. september og slutter lørdag d. 18. december.
Efteråret byder på yogahold for begyndere og øvede, Yoga for ryg/mave, Yin/Yang Yoga, Morgenyoga, Skånehold, Yoga for Gravide og Efterfødsel. Derudover har vi ManuVision træning samt Meditation og De 5 Tibetanere.
Som noget ektraordinært nyt tilbyder vi Børneyoga 8 - 12 år og Zumba.
Se mere under Hold skema efterår.
Du er velkommen til en prøvetime som finder sted 6.-10. september.
Se Hold skema prøvetimer. Kontakt os for tilmelding til prøvetime.
Hel Yoga tilbyder desuden foredrag og undervisning med gæstelærere.
Undervisningen er opdelt i en efterårssæson, en forårssæson og en sommersæson, og man melder sig og betaler for en sæson af gangen. Man tilmelder sig et stamhold og har derudover adgang til alle ledige hold. Der betales et årligt medlemskontingent og en undervisningsafgift pr. sæson.
Undervisere er Søren Rasmussen, leder af Hel Yoga Skolen og lærere som er uddannede på Hel Yoga Skolen. Der er også tilknyttet eksterne lærere.
Via undervisningen i yoga, afspænding og meditation ønsker vi at sætte fokus på det sunde liv samt øge trivsel og velvære, fysisk og psykisk.
Undervisningen foregår på Ole Rømersvej 4 B 1. i Helsingør.
Vi håber I vil nyde vores mange tilbud.




